Hvis du kniber øjnene sammen for at se klart
Hvis alt, der er langt væk, bliver sløret, kan du have nærsynethed. Typisk er det svært at se tavlen i skolen, skiltene i trafikken etc. Særligt for unge kan det være en overraskelse første gang at få en brille for sin nærsynethed og se verden, som den virkelig er.
Hvorfor opstår nærsynethed
Nærsynethed opstår, fordi øjet er ”for langt”, så billedet af dét, du ser, skabes foran og ikke på nethinden, og din brille eller kontaktlinse korrigerer for denne skævhed. Du kan sagtens være født med nærsynethed og så først opdage det i din skoletid eller endnu senere ved jobskifte eller andre ændringer i dit normale liv. Men fordi hjernen vænner sig til, hvordan du ser, vil det være forskelligt, hvornår det bliver opdaget, bortset fra at du får muskelsmerter, ondt i hovedet og nakken af at knibe øjnene sammen og tvinge dem til at fokusere. Typisk vil nærsynethed vise sig fra starten af teenageårene til midt eller sidst i 20’erne, hvor det stabiliserer sig, men nye undersøgelser viser, at meget skærmarbejde, læsning etc. i forbindelse med arbejdet også kan gøre dig nærsynet.
Ingen grund til bekymring
Som nærsynet skal du have minusglas, men hos Smarteyes giver det ingen grund til bekymring. Uanset hvilken styrke du skal have, vil du hos os altid få tynde glas uden merbetaling. Vi mener nemlig ikke, at nogen skal straffes for at have brug for ekstra hjælp. Børn under 10 år skal forbi egen læge eller øjenlæge for at få taget synsprøve, inden vi hos Smarteyes kan hjælpe yderligere.