Du kan have nærsynethed, hvis objekter fra lang afstand fremstår slørede. Typisk kommer nærsynethed til udtryk ved udfordringer med at se tavlen i skolen, skiltene i trafikken og lignende. Særligt for unge kan det være en overraskelse at få briller til nærsynethed for første gang og se alting klart.
Nærsynethed opstår, fordi øjet er for langt. Det betyder, at billedet af det sete skabes foran og ikke på nethinden. Briller og kontaktlinser skal korrigere for denne skævhed. Du kan sagtens være født med nærsynethed og først opdage det i din skoletid eller senere ved jobskifte. Andre ændringer i din livsstil kan også være med til at vise afsløre udfordringer med nærsynethed.
Det vil ofte være forskelligt, hvornår nærsynethed bliver opdaget, fordi hjernen vænner sig til, hvordan du ser. Symptomer på nærsynethed kan være muskelsmerter, ondt i hovedet og nakken af at knibe øjnene sammen og tvinge dem til at fokusere.
Typisk vil nærsynethed vise sig i starten af teenageårene til midten eller sidst i 20’erne, hvor det stabiliserer sig. Nye undersøgelser viser, at nærsynethed også kan opstå på grund af vores moderne livsstil. Meget skærmarbejde, læsning og andet nærarbejde kan også have en negativ indflydelse på udviklingen af nærsynethed.
Som nærsynet skal du have minusglas, men hos Smarteyes giver det ingen grund til bekymring. Uanset hvilken styrke du skal have, kan du få minusglas i dine briller. Med vores tre glaskategorier kan du få skræddersyet brilleglas med minusstyrke til dine individuelle behov.
Har du svært ved at se objekter på lang afstand, og mistænker du, at du er nærsynet? Vores dygtige optikere kan hjælpe dig i din nærmeste Smarteyes. I butikken kan du få målt din synsstyrke og få rådgivning om, hvordan du bedst kan komme dine udfordringer med nærsynethed til livs. Enten med briller eller kontaktlinser, som du finder et stort udvalg af i alle vores butikker.
Vores kundeservice er altid klar til at hjælpe dig. Kontakt din lokale Smarteyes på telefon.
© Smarteyes 2024