Tics i øjet

De fleste af os har oplevet følelsen af, at vores øjenlåg hopper og danser. Tilstanden er kendt som tics i øjet eller tics ved øjenlåget.

- 4 minutters læsetid

Book gratis synstest

Tics i øjet – hvad er det?

Et vibrerende øjenlåg kan komme ud af det blå. Den pludselige forandring skyldes små muskelryk, som du ikke selv styrer. De er kortvarige og smertefrie.

Tics i øjet viser sig oftest i det øverste øjenlåg, men kan også opstå i det nederste øjenlåg eller i begge øjenlåg. Heldigvis er de vibrerende øjenlåg ufarlige og går væk af sig selv.

Hvorfor opstår tics i øjet?

Tics i øjet opstår tit, hvis du er træt, stresset eller har irriterede øjne. Du kan også få tics i øjet eller ved øjenlåget, hvis du indtager for meget koffein, visse medicintyper eller har en skadet hornhinde.

De vibrerende øjenlåg kræver sjældent behandling og kan ofte forsvinde med små ændringer i din hverdag.

Sådan afhjælper du tics i øjet

Tics i øjet forsvinder som regel af sig selv, men du kan selv gøre noget for at hjælpe bedringen godt på vej.

  • Tørre eller irriteret øjne: Brug en varmvandskompresser eller kunstig tårevæske
  • Stress og for lidt søvn: Hold pauser og husk at hvile dig
  • For højt koffeinindtag: Skru ned for kaffe, te, energidrikke og alkohol

Visse medicintyper kan forårsage tics i øjet. Hvis du tror, at der er en sammenhæng, kan du tage en snak med din læge om det.