Camilla Tang, optiker i Smarteyes
"I Smarteyes bliver der stolet på min kompetence og beslutningsevne, og jeg
behøver derfor ikke spørge en leder, inden jeg træffer en beslutning"

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
Vi møder altid ind 10 minutter før vi åbner, så vi har et fælles afsæt for dagen. Jeg starter ofte med at tage synsprøver, men jeg sidder sjældent
i synsprøverummet hele dagen. Jeg er også ude på gulvet, hvor jeg har kundekontakt, jeg tager mig af mails, og jeg kigger på fundus-billeder. Kombinationen mellem det optisk faglige- og relationsarbejdet er det, der gør
mit arbejde fedt.
Hvornår har du haft en god arbejdsdag?
Jeg elsker, når kunderne bliver glade for deres briller. Det gør mig glad hver dag, og det er uanset, om det er mig, der har taget synsprøven eller ej. Vi laver altid
brillerne i fællesskab. En har måske taget synsprøven, en anden har hjulpet med at udvælge brillerne og en tredje har udlevet og tilrettet brillen. Det er teamwork! Jeg tror på, at kunderne får den bedste oplevelse,
når vi har det godt og sjovt sammen som team.
CNilakshan Uthayakumaran, optiker i Smarteyes Esbjerg
"En god optiker skal selvfølgelig være fagligt dygtig og god inde i synsprøverummet, men det
er mindst lige så vigtigt, at du er troværdig og god til at opbygge kunderelationer"

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?
En helt almindelig dag er faktisk meget alsidig. Jeg laver både synsprøver, linsekontroller, udleverer briller og servicerer og vejleder kunder, der kommer ind i butikken. Jeg elsker alsidigheden, hvor jeg ikke kun sidder i synsprøverummet, men også er ude i butikken og snakke med og vejlede kunder. Jeg har generelt stor indflydelse på min egen arbejdsdag, og det er fedt.
Hvad er det bedste ved at arbejde hos Smarteyes?
Det bedste ved at arbejde ved Smarteyes er helt klart, at vi er en værdistyret organisation. Vi har frihed under ansvar, og det har lært mig at tage ansvar og stole på, at jeg træffer de rigtige valg. Så kan vi altid evaluere på dem bagefter. Der er ikke en chef, der ånder mig i nakken og ser på, hvordan jeg skal gøre. Der er tillid hele vejen rundt. Det elsker jeg.