Optikstuderende eller salgsassistentelev

Hos Smarteyes har du mulighed for at komme i praktik som optikstuderende eller salgsassistentelev. Herunder kan du møde optikstuderende Nour og salgsassistentelev Rasmus.

Som praktikant vil du møde nyt og moderne udstyr


Nour Abdallah, optikstuderende i Smarteyes Aarhus

Jeg har lært en masse i praktikken hos Smarteyes, som jeg ikke lærte på skolen. Fx i forhold til kundekontakt. I starten kom jeg til at bruge fagord over for kunden, og det forstod de selvfølgelig ikke. Mine kollegaer er super dygtige, og de har været gode til at hjælpe og lære fra sig.

Hvorfor valgte du Smarteyes som praktiksted?

Jeg har selv brugt briller siden jeg var 9 år gammel, og jeg elsker konceptet i Smarteyes. Der er nyt og moderne udstyr, og mega fede briller i vores eget design, som er til at betale for. I Smarteyes bliver der tænkt nyt, og konceptet med fast pris uanset styrker og frit valg mellem alle stel er virkelig noget, jeg kan stå inde for.

Rasmus Hørby, Salgsassistentelev i Smarteyes Holbæk

Det er fedt at være salgsassistentelev i Smarteyes, fordi jeg får ansvar. Jeg føler mig som en vigtig del af, at butikken køre rundt, og jeg bliver set som en kollega på helt lige fod med de andre i butikken frem for bare en ”elev”. Det er sjovt at sælge og skabe gode relationer. Man mærker direkte, når der er tilfredse kunder, og det kan jeg rigtig godt lide.

Hvorfor valgte du Smarteyes som praktiksted?

Jeg er interesseret design og fashion og kunne rigtig godt lide konceptet om, at en brille ikke blot er et redskab til at kunne se. En brille er noget af det første, du ser, når du kigger på en person, og den kan gøre sindssygt meget for din fremtoning. Med briller kan du ændre stil uden at skulle skifte hele din garderobe. Hos Smarteyes er det fedt at sælge briller, fordi og prisen er god og konceptet enkelt.






VIL DU I PRAKTIK HOS SMARTEYES? 

Vil du være optikstuderende eller salgsassistentelev hos Smarteyes? Så er du velkommen til at sende din ansøgning til karriere@smarteyes.dk. Husk at skrive, hvilken periode praktikken strækker sig over, samt i hvilken af vores butikker, du ønsker at komme i praktik.